Lukkertid

I dit kamera sidder et vigtigt værktøj, som giver dig intet mindre end mulighed for at tage kontrol over tiden. Fotografer, som har kontrol over lukkermekanismen, kan derfor skabe virkelig interessante billeder.Kameraets lukkermekanisme fungerer i teorien ligesom dine øjenlåg. Den er en form for gardin, som kan åbnes og lukkes. Når den er åben, slipper der lys igennem til kameraets billedsensor, og når den er lukket, gør der ikke.

Lukkertiden er den tid, hvor kameraets lukkermekanisme står åben, og hvor eksponeringen foregår. Desto længere tid, lukkeren står åben, desto mere lys slipper ind til kameraets lysfølsomme sensor. Alle moderne digitalkameraer har veludviklede lukkermekanismer, der kan styres med stor præcision. Lukkertiden kan variere utroligt meget i forhold til hvilket motiv, der skal fotograferes. Den kan være alt fra ekstremt hurtig til meget lang. Lukkertiden måles normalt i sekunder eller dele af sekunder, fx 1/8000, 1/2000, 1/250, 1/60, 1/30 eller 1/2 sekund, men kan også være hele sekunder, minutter eller endda timer. Det afhænger alt sammen af motivet og fotografens hensigt.

Frys øjeblikket – eller lad være

Man skal overveje nøje, hvilken lukkertid der skal anvendes hver eneste gang, man laver et billede. Hvilken lukkertid der passer, er helt afhængig af, hvad man ønsker at fortælle med sit billede. En hurtig lukkertid vil fastfryse et øjebliksbillede. En lang lukkertid vil udtvære alle bevægelser i billedet, uanset om det er fotografen eller motivet, der bevæger sig. En af de store risici ved lange lukkertider er med andre ord, at man let kan komme til at ryste kameraet, så billedet ikke bliver skarpt. Det kræver en del øvelse at holde kameraet tilstrækkeligt stille, hvis lukkertiden kommer op på 1/30 sekund eller mere.

Man kan ikke sige noget generelt om lukkertider, som fx at det altid er godt at bruge en hurtig lukkertid, hvis lyset tillader det. Lukkertiden er nemlig et kreativt værktøj, som kan bruges til at skabe interessante billeder i alle situationer. Man skal blot turde eksperimentere sig frem til de bedste resultater.

Kontrol med lukkertiden

Når man har overblik over, hvad lukkertiden kan bruges til, skal man lære at kontrollere den. Lukkermekanismen styres via et kommandohjulet, men placeringen varierer alt afhængigt af kameramodel. Det er en stor fordel at kunne ændre hurtigt på lukkertiden, specielt i situationer, hvor man ikke ved nøjagtigt, hvordan motivet vil opføre sig. Et eksempel på dette kunne være en løve. Så længe løven ligger og daser i skyggen under et træ, kan man anvende relativt lange lukkertider. Men hvis løven pludselig springer op og løber af sted over savannen, skal man lynhurtigt kunne skifte til en hurtigere lukkertid.

På toppen af de fleste kamerahuse sidder der et såkaldt programhjul. Afhængig af kameramodel varierer betegnelserne på dette hjul en smule. På hjulet har du mulighed for at vælge det halvautomatiske program S (på nogle kameraer hedder det Tv). S står for ’shutter’ (på engelsk ’lukker’). Tv står for ’Time value’. Det såkaldt lukkertidsprioriterede program fungerer således, at fotografen selv bestemmer lukkertiden, mens kameraet automatisk finder den blænde, der passer til. Hvis man vil arbejde kreativt med lukkertiden, er det en god ide at vælge program S (Tv).

Action og sport

Det mest klassiske motiv, hvor lukkertiden har en åbenbar effekt, er actionmotivet. Sportsfotografer bruger meget ofte korte lukkertider. Billeder af fodboldspillere, som er frosset fast hængende i luften midt i et hovedstød, motorcyklister som næsten ligger næsten vandret i en skarp kurve på banen eller atletikudøvere fremstillet med anstrengte ansigtsudtryk er alle sammen lavet med korte lukkertider. Sportsfotografer arbejder ofte med lukkertider på 1/2000-1/8000 sekund. Derfor arbejder man ofte med relativt høje ISO-værdier, fx 400 eller 800, når man laver actionbilleder. For at opnå så hurtige lukkertider må man være indehaver af gode, lysstærke objektiver. Det gælder specielt, hvis sporten, man vil fotografere, foregår indendørs.

Hvis man ikke kan opnå lukkertider, som er hurtige nok, kan man forsøge at skrue kameraets ISO-værdi op til den maksimale værdi. De færreste tænker over, at motivet på actionbilleder eller sportsbilleder slet ikke behøver at være frosset fast. I nogle tilfælde kan man opnå billeder med et endnu stærkere udtryk af action, hvis man anvender en lang lukkertid. Prøv fx at fotografere hurtige motiver med en lukkertid på 1/125 eller 1/250 sekund. Fokuser og følg motivet i en glidende panorering. Dit motiv vil fremstå nogenlunde skarpt, imens miljøet foran og bag motivet bliver til en udtværet bevægelse. Hvis man øver sig lidt i den slags billeder, kan man opnå virkelig flotte resultater.

Natfotografering

Lukkertiden er et af de vigtigste værktøjer man har, når man skal fotografere efter mørkets frembrud. De mest spektakulære billeder skaber man oftest ved at bruge omgivende lyskilder, fx gadelamper, vinduer i en bygning, oplyste springvand eller lignende. Man kan også lave smukke billeder ved hjælp af endnu svagere lyskilder, fx stjerner.

At indfange stjerner, nordlys og eller glødende gadelamper i en storby er en anelse udfordrende. Natfotografering kan resultere i alt lige fra forbløffende smukke til utroligt ringe billeder, men under alle omstændigheder er der ingen grund til at pakke kameraet væk, bare fordi det er blevet mørkt.

Uanset hvilke lyskilder, man arbejder med, skal lukkertiden sandsynligvis helt i bund for at opnå korrekte eksponeringer. Start med at indstille kameraets programhjul på M (fuldmanuel). Herefter skal man selv indstille både blænde og lukkertid. De nøjagtige indstillinger afhænger af, hvad lysmåleren i dit kamera giver af informationer.

Hvis du står i en relativt velbelyst by, så prøv som udgangspunkt at stille lukkertiden til to sekunder, blænden til f/8 og ISO-værdien til 2000. På kameraets display kan man hurtigt se, om billedet blev korrekt eksponeret, overeksponeret (for lyst) eller undereksponeret (for mørkt). Vælg en længere lukkertid, hvis billedet blev undereksponeret. Fordelen med et digitalkamera er, at man blot kan prøve sig frem.

Når man fotograferer om natten uden blitz, er det ikke unormalt at arbejde med lukkertider af helt op til 30 sekunders varighed. Ved så lange lukkertider er det nødvendigt med forskellige hjælpemidler. Kameraet bør placeres på et stativ, men har man ikke sådan et, kan man også finde andre genstande til at støtte udstyret. Anvend for en sikkerheds skyld enten trådudløser eller selvudløser, så du slet ikke skal røre kameraet under eksponeringen. Ved meget lange eksponeringer er der risiko for at få såkaldt ’falsk lys’ (refleksioner og sidelys) med på billedet, og den slags kan effektivt undgås ved at anvende en modlysblænde.

Lukkertiden er et stærkt værktøj, og det er bedst, hvis man kan indstille den hurtigt, præcist og uden at tænke for meget over det. Så hvis du ikke har anvendt lukkertiden som kreativt værktøj i din fotografering, kan det anbefales at gå i gang med det samme. Husk altid på at blænde, lukkertid og ISO-værdi hænger sammen. Man kan ikke ændre på den ene uden at det får indflydelse på de to andre.

Nu har du læst om lukkertid og fået indsigt i, hvad dette værktøj kan. Hvis du ikke allerede har læst om ISO-værdien, sender vi dig straks videre, for den er mindst lige så vigtig som lukkertiden og blænden.

Hvis du allerede har styr på fototeknikken, anbefaler vi at læse videre via et af disse links:

Sidst, men ikke mindst, et lille tip om farver. Hvis dine billeder på et tidspunkt får overraskende eller helt forkerte farver, kan det betale sig at læse om værktøjet hvidbalance.