HP - fordi billedstørrelse betyder noget

Størrelse betyder noget. Gennem vores tætte samarbejde med afdelingen for storformat-print hos HP kommer vores billeder til deres ret.

De fleste kan hurtigt blive enige om, at et enkelt billede har potentialet til at sige mere end tusinde ord. Men hvad nu hvis billedet er stort? Rigtig stort! Siger det så endnu mere? Det tror vi på, og derfor er vi glade for vores samarbejde med HP (Hewlett-Packard), som gennem en årrække har udvalgt nogle af vores billeder til at demonstrere, hvad deres storformat-printteknologi er i stand til at levere.

Med moderne spejlreflekskameraer kan man producere billeder i hidtil uset høj opløsning. Populært sagt indeholder billedfiler fra de bedste, professionelle kamerasystemer så mange informationer, at de (endnu) ikke kan opleves på en computerskærm. Først når man ser billederne printet i storformat, kommer samtlige detaljer til deres ret. Uden at man behøver zoome ind eller ud for at lede efter dem.

Internationalt samarbejde

Hos TTF arbejder vi for at bevise for så mange som muligt, at vi lever i en fantastisk verden. For at sprede vores budskab til store publikummer, også på tværs af kulturelle grænser, har vi brug for stærke samarbejdspartnere. HP sikrer, at vores billeder bliver printet i stort format, i bedste kvalitet og efterfølgende publiceret i mange forskellige lande. Via samarbejdet bæres vores budskab videre - ikke kun i Europa, men også til nye målgrupper i bl.a. Mellemøsten og Afrika.

Der er næsten 3.000 ansatte på HP’s europæiske hovedkontor, som er placeret i udkanten af Barcelona. De kommer fra mange forskellige lande, hvilket er tydeligt, når man bevæger sig rundt mellem diverse democentre, møderum, udviklingscentre, kontorområder og ikke mindst bygningens enorme kantine. Først hører man engelsk, så spansk, fransk, lidt tysk, engelsk igen, så lidt arabisk og indisk. Vi giver herunder ordet videre til HP:

’We are thrilled about our collaboration with TTF. Their talent in capturing varied live instants and art of storytelling are one of a kind. Their stunning images coupled with the unrivalled image quality of the HP Designjet Z-series large format printers is a powerful combination that we proudly present in international shows and in the HP demo centres. This is an alliance of art and print technology at their best, to our customers’ delight,’ fortæller The-Hien Trinh, HP Designjet Product Manager, EMEA.