Typiske fejl

Der er mange ting, man skal lære, inden man kan lave rigtig gode billeder i mange forskellige situationer. Glem aldrig at det er tilladt at have det sjovt, imens man lærer.

Typiske fejl

Vi har undervist flere tusinde fotointeresserede fordelt over nybegyndere, entusiaster og professionelle. På grund af vores nære kontakt og lange samtaler med de forskellige målgrupper har vi opdaget et interessant mønster.


Faktum er, at det meget ofte er de samme fejl, som går igen, når man skal lære at fotografere. Her bringer vi top fem over de mest udbredte begynderfejl. Ikke mindre væsentligt er det, at vi også bringer løsningsforslag, som gør enhver i stand til straks at lave bedre billeder.

Lysmåling – når eksponeringen driller

Hvorfor kommer mit billede til at se sådan her ud? Noget af de mest irriterende er, når det billede, kameraet laver, ikke ligner det billede, øjnene ser. Når det enten bliver meget lysere, meget mørkere eller får helt forkerte farver. Man kan blive frygtelig skuffet. Problematikken er klart den mest udbredte og største udfordring, nybegynderne skal overvinde. Den gode nyhed er, at næsten alle har dette problem fra begyndelsen. Der er med andre ord ingen grund til at blive frustreret. Alle kommer fra samme udgangspunkt, og man er på ingen måde talentløs, bare fordi man ikke kan lave gode eksponeringer fra første dag. Problemet skyldes ofte en manglende forståelse for lysets natur i kombination med manglende viden om kameraets måde at opfatte lyset.


Modlys- eller landskabsbilleder er det største problem. En solnedgang på en strand, hvor himlen er lys og forgrunden er mørkere vil næsten altid resultere i et motiv, hvor sandet i forgrunden er alt for mørkt. Det skyldes, at det menneskelige øje i virkeligheden er langt mere raffineret indrettet end kameraets billedsensor.

ISO – gå ikke i teknologiens fælde

Værktøjet ISO bruger man til at kontrollere kameraets (billedsensorens) lysfølsomhed. En meget udbredt begynderfejl er at lade kameraet selv styre ISO-værdien (funktionen hedder afhængigt af kameramodel ISO-AUTO, AUTO ISO eller noget lignende). Man skal selv have kontrollen over ISO, så man bør ikke overlade beslutningen om ISO-værdi til sit kamera. 

Når man tager kontrollen over ISO-værdien, skal man huske, at man også har ansvaret for den. Rigtig mange begyndere glemmer dette. Når lyset er svagt, og dagen slutter, og man har skruet ISO-værdien helt i top for at tvinge de sidste billeder ud af det svindende dagslys, er der mange, som glemmer, at man selv skal huske at skrue ned for ISO-værdien igen, når lyset kommer tilbage dagen efter. Start derfor enhver fototur med at tjekke, og gerne dobbelttjekke, hvad kameraets ISO-værdi er indstillet til.

Komposition – husk budskabet

På fjerdepladsen har vi problematikken omkring at have tydelige budskaber i sine billeder. Når man har fundet et motiv, man gerne vil fotografere, kommer det næste problem – hvordan skal billedet helt konkret laves? Hvilket objektiv skal der anvendes? Skal der være en baggrund, og evt. hvordan skal den se ud? Skal der noget med i forgrunden? Hvordan skal billedets indhold prioriteres, og skal noget gøres tydeligere end andet? Hvor skal fokus ligge, og hvilken dybdeskarphed skal der anvendes? Er der elementer i motivet, som kan fremhæves for derved at styrke budskabet? Samlet kaldes alle disse valg for billedets komposition. Overvejelser omkring billedets komposition er noget, der driller de fleste. Ikke kun i begyndelsen, men generelt. Selv professionelle fotografer med et halvt livs erfaringer bliver af og til udfordret. Der findes uhyrligt mange kompositionsregler.

Når vi selv komponerer vores billeder, sker det ud fra et princip om, at enkelt er godt. Vi søger således at fortælle historien om motivet på den enklest mulige måde i enhver given situation. Dette er ikke nødvendigvis opskriften på et godt billede, fordi billedkvalitet langt hen ad vejen er en smagssag. Men prøv i starten af skære helt ind til benet og lad være med at forsøge på at fortælle for meget på en gang.

Fokus – eller mangel på samme

For nogen er det måske overraskende, men først på tredjepladsen har vi problematikken omkring fokustyper. Moderne spejlreflekskameraer har et væld af muligheder for anvendelse af forskellige fokusprogrammer. Det kan betale sig at sætte sig godt ind i hvad fordelene og ulemperne er ved disse forskellige programmer. Teorien kan være en anelse teknisk, men man spilder på ingen måde sin tid, hvis man læser om emnet og tilegner sig praktisk erfaring.

Motiver i bevægelse, hvor afstanden mellem fotografen og motivet ændrer sig under optagelsen, kommer ikke i fokus, hvis man vælger det forkerte program eller den forkerte fokustype. Læs derfor afsnittet om fokustyper i manualen grundigt og tænk over med hvilke formål kameraproducenten har udviklet de forskellige værktøjer. Det vil øge chancen væsentligt for, at man kommer hjem med perfekte skud fra udfordrende situationer.

Blitz – undgå katastrofelys

På femtepladsen finder vi blitzfotograferingen. Rigtig mange fotointeresserede har nærmest berøringsangst over for anvendelse af en blitz. Der er to årsager til problemet. Den ene er, at de ikke har kontrol over blitzlyset. Den anden er blitzens placering.

Mange kameraer har en indbygget blitz, dvs. en blitz som sidder fast et sted på toppen af kamerahuset. Den er som regel placeret lige over objektivet. Lys, som bliver kastet lige frem fra kameraet, rammer motivet og bliver sendt lige tilbage gennem objektivet, har blandt professionelle fotografer fået navnet ’katastrofelys’. Det kan nemlig ødelægge næsten ethvert godt motiv. Den slags lys er hårdt, og det vil ofte resultere i slagskygger, røde øjne, samt uhensigtsmæssige refleksioner i hud, brilleglas, tænder eller lignende. Den nemmeste løsning er på en eller anden måde at bløde lyset fra blitzen op eller alternativt at ændre lysets retning.

Nu da du har læst om de typiske begynderfejl, vil vi anbefale at læse videre om de to vigtigste fototekniske værktøjer, nemlig blænden og lukkertiden.