Automatik eller ej
De fleste digitale kameraer indstiller hvidbalancen automatisk hver gang, der laves et billede. Navnet hvidbalance kommer af, at kameraet leder efter et hvidt referencepunkt, som det kan definere alle andre farver ud fra. Hvis kameraet ikke kan finde referencepunktet, kan det gå galt. Så kan orange pludselig blive til blå, hvilket i sidste ende resulterer i dårlige eller måske helt surrealistiske billeder.
Efterhånden som digitalkameraerne er blevet bedre til at gætte sig frem til den rigtige hvidbalance, er problemet blevet mindre udbredt. Men man kan aldrig vide sig sikker, og selv de dyreste kameraer på markedet kan gætte forkert. Når det en sjælden gang går galt, er det derfor en god ide selv at beherske hvidbalancen, for den er ganske ukompliceret at indstille manuelt.
Hvis det er gået galt for kameraets automatiske hvidbalance under eksponeringen, er det meget nemt at løse problemet, hvis man laver sine billeder i RAW-format. Så kan man nemlig vælge en anden hvidbalance hjemme foran computeren, lige så vel som man kunne have ændret hvidbalancen, da billedet blev optaget.
Hvidbalancen kan med andre ord løse farveproblemer. Hvis det er billedets belysning, den er gal med, skal man i stedet have fat på enten værktøjet
ISO-værdi eller
lysmåling.