Lysmåling

Ordet ’fotografi’ er sammensat af to oldgræske ord. ’Photos’, som betyder lys, og ’Graphi’ som betyder ’at tegne’. Lys er enhver fotografs blyant. Hvis man vil være dygtig til at tegne, er det nødvendigt først at kende tegneredskaberne i sit penalhus.

Lysstyrken, typen af lys og retningen af lyset på motivet har afgørende betydning for det endelige billede. Lysmåling er beregningen af, hvor meget lys, der strømmer ind gennem objektivet til kameraets billedsensor. Til at udføre denne opgave har kameraet en indbygget lysmåler, som lynhurtigt videregiver informationer både til fotografen og til andre dele af kameraet. Jo mere præcis lysmålingen er, desto bedre eksponering vil fotografen opnå.

For at nå frem til en god eksponering (= et veleksponeret billede som hverken er for lyst eller for mørkt), er det nødvendigt for kameraet at måle lyset nøjagtigt. Lysmålingen sker automatisk, inden udløseren trykkes helt i bund, men i nogle tilfælde er man nødt til at hjælpe kameraet på vej.

Lær lys at kende

For at forstå hvad der sker under lysmålingen, er man nødt til først at forstå værktøjerne lukkertid, blænde og ISO. Hvis man fx har valgt det blændeprioriterede program (A eller Av) og har indstillet kameraet til en bestemt blænde, fx f/5.6, og en bestemt ISO-værdi, fx 200, vil det være kameraets lysmåling, som danner grundlag for den resulterende lukkertid. Desto mere lys der er, desto kortere vil lukkertiden være, og desto mindre lys der er, desto længere vil lukkertiden være. Uanset hvilken lukkertid kameraet når frem til, er det vigtigt at forstå, at den er et resultat af lysmålingen.

Når man som nybegynder begiver sig ud på sit første fotoeventyr, vil man ligesom alle andre fotografer gerne opnå spændende billeder med smukt lys, flotte farver og interessant lysindfald. På trods af at moderne digitalkameraer er blevet virkelig gode til at måle lys, lykkes det desværre ikke hver gang i starten. Selvom der findes professionelle fotografer, som aldrig ville turde indrømme det, har alle prøvet, at et eller flere billeder ikke blev som forventet. Måske blev billedet for lyst? Måske for mørkt? Måske blev farverne kedelige? Eller måske blev kontrasten for høj, dvs. at dele af billedet blev alt, alt for lyse i forhold til de mørkeste dele. Når den slags sker, skyldes det, at man ikke har tilstrækkelig viden om lys eller målingen af selvsamme.

Typer af lysmåling

Der er forskel på, hvordan kameraer fra forskellige producenter måler lys. Fælles for dem alle er, at selve måleenheden er indbygget i kameraet, og at den baserer lysmålingen på den mængde lys, som reflekteres fra motivet. Overordnet set findes der tre forskellige måder at måle lyset på:

Standardlysmåling
Som udgangspunkt (standard lysmåling, evaluerende lysmåling) bliver lyset målt i hele eller næsten hele billedfeltet. Afhængigt af hvilket program (A, S eller P), man har valgt, indstilles lukkertiden og/eller blænden derfor efter en gennemsnitsværdi af hele billedfeltet. I de fleste tilfælde går det udmærket, men det kan give problemer, fx hvis en lille del af billedfeltet er meget lysere end resten.

Centervægtet lysmåling

En centervægtet lysmåling foretages i en mindre del af billedfeltet end ved standardlysmåling. Denne form for lysmåling åbner nye, kreative muligheder, fx i forbindelse med landskabsfotografering i kraftigt dagslys, hvor der er stor forskel på de lyseste og mørkeste dele af motivet.

Spotlysmåling

En spotlysmåling foretages i en lille del af billedfeltet. Helt konkret i det fokuspunkt, som fotografen har aktiveret. Spotlysmåling kan med fordel bruges, hvis man ønsker at lave silhuetbilleder, portrætter eller veleksponerede solnedgangsbilleder. Spotlysmåling kan også anvendes, hvis man ønsker at lave billeder af fuldmånen på en natsort baggrund.

Kameraets begrænsninger

Selvom man øver sig i og bliver dygtig til at måle lyset, kan det være en fordel at vide, at enhver fotograf kan komme ud for lysforhold, der er umulige for kameraet at gengive som øjet ser dem. Der findes situationer, hvor det kan være en fordel at gøre små justeringer på den værdi, kameraets lysmåler når frem til. Det kunne fx være, at man ønsker at få billedet en anelse lysere, end det ville blive, hvis man fulgte kameraets måling. Det kunne også være, at ønskede det endelige billede en anelse mørkere. Dette kaldes hhv. over- og undereksponering eller samlet, eksponeringskompensation.

Ordet 'eksponeringskompensation' lyder teknisk og meget kompliceret. Heldigvis er værktøjet ganske enkelt at anvende. På kameraet sidder der enten en knap eller et hjul, hvormed værktøjet styres. Med eksponeringskompensation kan man, lynhurtigt og nemt, enten vælge at gøre sit billede en lille smule lysere (+) eller en lille smule mørkere (-) end kameraets lysmåler foreslår.

Nu har du læst om lysmåling. Vi er udmærket klar over, at selv et veleksponeret billede, der ikke er i fokus, har kurs direkte imod papirskurven. Derfor vil vi varmt anbefale at læse videre om, hvordan man fokuserer hurtigt og effektivt.